Hvem er Miemarie

Jeg er Miemarie -

47 år og netop opsagt fra mit job gennem rigtig mange år. Hvis man kan sige noget positivt om det, må det være at det nu endelig giver mig mulighed for at prøve kræfter med en blog.

Jeg har overvejet en blog ganske længe, men den tid jeg fornemmer der går med det har hidtil holdt mig tilbage. Nu har jeg jo tiden - så nu er det bare med at prøve det af og forhåbentlig lære noget i løbet af processen.

Jeg forestiller mig at min blog skal handle om den verden jeg ser og oplever rundt om mig hver dag - ens udgangspunkt er vel egentlig altid en selv og ens egen situation, og så bygger man sin verden derfra.

Jeg bor til dagligt i Sverige- så man kan sige at jeg har en rimelig god fornemmelse af hvordan det er at være indvandrer i et andet land, selv om jeg jo har visse fordele i både sprog og udseende. Trods en vis lighed med svenskerne har jeg faktisk oplevet - og oplever til stadighed - en vis fjendtlighed fra svenskerne. Min københavnske veninde hvis forældre stammer fra Marokko går med tørklæde - hun griner af mig når jeg fortæller hvad jeg nogen gange må lægge ører og ryg til. Hvis jeg var hende kunne jeg sikkert gange det jeg har oplevet med 20 eller mere. Måske ser jeg nogen gange debatten om indvandring i Danmark med andre briller netop fordi jeg har lidt afstand!

Er netop blevet fyret fra mit faste job gennem mange år - jeg er meget specialiseret i mit fag. Jeg har indtil nu søgt 28 job, været til 5 samtaler og fået afslag på alle.

Har en kronisk sygdom som jeg forsøger at leve fornuftigt med. De fleste ved ikke at jeg faktisk er syg. Folk ser ofte en i et andet lys hvis de ved at man er syg. Det har været meget svært at finde ud af hvem jeg egentlig er efter at jeg blev syg - det arbejder jeg stadig med. Det lyder måske umiddelbart lidt negativt, men det er ikke altid tilfældet.

Er sambo med verdens dejligste mand - desværre har vi ingen fælles børn da jeg ikke kan få nogen. Det er en stor sorg. Heldigvis har mine søskende nogle fantastiske børn som jeg har meget kontakt med og min sambo har to store drenge som ofte kommer - det er skønt at få lov at være med i deres opvækst selv om det mest er på sidelinien.

Er "mor" til den mest vidunderlige, kloge, smukke og dygtige lille labrador/setter på 1 1/2 år - lige nu er hun ude at gå 3-4 timer om dagen - hun har i hvertfald ikke noget imod arbejdsløshed.

Bor i stor gammel lejlighed midt i byen med kun 2 minutters gang til havet og fantastisk udsigt - det er jo helt utroligt at man kan kombinerer stranden og havet med byen og cafelivet. Jeg er på stranden og gå hver dag året rundt og har 5 minutter til den nærmeste Cafe Latte.

Mener selv at jeg har et hyggeligt hjem. Jeg skal være den første til at erkende, at vores stil med garanti ikke får indretningsarkitekternes mundvand til at løbe, men det er en dejlig base - og jeg bliver glad når jeg kommer hjem. For mig er det sådan et hjem skal være. Syntes om god kunst, ægte tæpper, gode bøger og musik samt den rigtige belysning - så går det nok med resten.

Syntes om at cykle undtagen i de værste vintermåneder. Vi har en cykel-anhænger hvilket betyder at vi en stor del af året faktisk kan klare alle aktiviteter i byen med vores cykler. Lige nu er vi igang med at sælge vores ene bil og overvejer om den anden også skal sælges. Som alternativ til bil kunne man fx købe en smart til daglig by-kørsel hvis man virkelig føler at man har behov for en bil i det daglige og så evt. melde sig ind i en delebilsordning. Der er mange tanker og ideer på bordet...

Kunne godt tænke mig et lille bitte sommerhus eller en kolonihave et sted hvor tiden står stille.

Tænker, at hvis det ikke lykkes at få et job - så kunne jeg måske begynde at læse. Men hvad....

Havde engang meget lyst til at gå ind i politik men gjorde det aldrig. I dag syntes jeg at mange politikere virker desillusionerede og sælger ud af deres idealer og mærkesager til fordel for parti-politikken. Jeg er hverken rent til højre eller rent venstre og absolut slet ikke en såkaldt midter-person - hmmm....

Dyrker lidt løb og styrketræning. Desværre har jeg aldrig dyrket sport som barn, så det er svært at oparbejde den der rutine der skal til - for mig har det aldrig været sådan at sport var noget jeg ikke kunne undvære. Sådan er det for min sambo - desværre klarer jeg mig særdeles fortrinligt uden sport i lange perioder.

Det var første indlæg - de kommende dage/uger sker der forhåbentlig mere. Det bliver spændende.